Hvordan kommer man i gang med Mazda Toolbox

Denne guide forklarer de allerførste skridt du skal udføre for at kunne bruge Toolbox: hvordan du forbinder dit infotainment-system til din pc og hvordan du logger på med dit brugernavn og din adgangskode.

Efter Mazda Toolbox opstart vises et velkomstbillede, der gør dig opmærksom på, at der ikke er noget SD-kort sat i computeren.

Her skal du så sættet infotainment-systemets SD-kort i din pc. Sørg også for, at:

  • din PC har forbindelse til internettet,
  • Navigationen allerede er startet i dit køretøj og at
  • der er ledig plads nok på dit SD-kort til de opdateringer, du vil installere. Du kan se hvor meget plads der er ledig på venstre side af skærmen når Toolbox har genkendt kortet.

Tilslutning af SD-kortet

  1. Sæt dit SD-kort i din computers SD-kortlæser. Når SD-kortet er blevet sat i, viser Mazda Toolbox et midlertidigt billede, der gør dig opmærksom på, at det er ved at genkende kortet. Det kan tage flere minutter.
  2. Når Mazda Toolbox har genkendt SD-kortet, bliver du bedt om at logge på, hvis du allerede har registreret en brugerkonto, eller for at registrere en ny brugerkonto.
  3. Du har også mulighed for at nulstille din adgangskode, hvis du allerede har en registreret konto, men du ikke kan huske adgangskoden til den.

Logon

  1. For at logge på, skal du indtaste din e-mail-adresse og din adgangskode, og derefter klikke på Logon. Hvis de indtastede oplysninger er korrekte, kan du tilgå startskærmen i Mazda Toolbox.

Registrering

Hvis du vil registrere en ny brugerkonto, skal du klikke på tastem Registrer.

  1. Du vil først blive bedt om at indtaste en e-mail-adresse, der vil blive forbundet med din konto. Sørg for at indtaste en gyldig e-mail-adresse da du vil få brug for den, hvis du glemmer din adgangskode og du vil nulstille den.
  2. Når du har indtastet e-mail-adressen og har klikke på Næste, vil du blive bedt om at indtaste en adgangskode og derefter indtaste den igen i det næste felt for at bekræfte den.
  3. Derefter skal du klikke på Næste for at gå videre til det næste trin, hvor du kan vælge det land, hvor du bor. Når du har valgt dit lang, skal du igen klikke på Næste for at gå videre.
  4. På den efterfølgende skærm kan du se vilkårene og betingelserne. Du skal læse de oplysninger, der vises på denne side, omhyggeligt og derefter klikke på Accepter for at fortsætte.
  5. I det efterfølgende billede kan du abonnere på nyhedsbrevet for at få besked om opdateringer, særlige tilbud og andre bekendtgørelser. Du kan sætte hak i afkrydsningsfeltet eller undlade at sætte hak, hvis du ikke vil abonnere. Når du foretaget et valg, skal du klikke på Næste for at fortsætte.
  6. Det efterfølgende billede gør dig opmærksom på, at registreringen er gennemført. Ved at klikke på Fortsæt går du til startskærmen, som er hovedmenuen i Mazda Toolbox.

Startskærm

  1. Når du har oprettet en ny konto og er logget på, vil du se Mazda Toolbox-startskærmen.
  2. På startskærmen har du fire muligheder.
    • Klik på Tilgængelige opdateringer for at se de opdateringer, der fås til dit infotainment-system.
    • Med tasten Køb indhold kan du se yderligere kortopdateringer eller forbundne tjenester til dit infotainment-system.
    • Tasten Indløs en kode kan bruges til at indløse en skrabekode for at hente det nyeste indhold til dit infotainment-system.
    • I menuen Indstillinger kan du se og redigere oplysningerne om din brugerkonto og du kan administrere, sikkerhedskopiere og gendanne dit infotainment-systems indhold.